|
Visionspartiet.
Visionspartiet er et nyt parti som ønsker at få borgerne i Halsnæs kommune til at forme og gøre Halsnæs til en kommune med nogle værdier som vi vil slås for. Visioner er drømme, men drømmer vi det samme? og hvordan gør vi vores drømme/ visioner mere opnåelige ? Den dag vi holder op med at se muligheder, fremfor begrænsninger, er vi som kommune og mennesker, blevet en del fattigere åndeligt og økonomisk.
I visionspartiet vil vi arbejde for at det kommende byråd, aktivt tager udgangspunkt i at arbejde mere visionært, og udarbejde nogle fælles målsætninger for vores borgere og arbejde med teorien om hvad vi vil, og hvordan vi gør. Vi ønsker udvikling istedet for afvikling. Visionspartiet mener at det er vigtigt for Halsnæs at arbejde udfra et helikopter perspektiv hvor vi ser det hele lidt mere overordnet, og at vi arbejder med 3 hoved punkter som vi mener Halsnæs bør have fokus på. 1. vi vil arbejde på at gøre Halsnæs til en kommune, hvor vi aktivt arbejder udfra en holdning om, at vi som kommune skal gøre os selv mere attraktiv for potentielle nye borgere, fortælle dem hvorfor de skal bosætte sig netop i Halsnæs, og ikke i vores nabokommuner. Dette skal også ses i lyset af, at vi i Halsnæs godt kunne tænke os meget bedre offentlig service, så det er et must at vi distancerer os, og arbejder med at have mere at byde på, det er den eneste måde vi kan forøge vores indtægtsgrundlag på. 2. vi vil arbejde på at Halsnæs kommune skal indgå i et agressivt og konstruktivt
samarbejde med vores virksomheder og forretninger (erhvervsliv), og sammen opstille fælles målsætninger for, hvordan vi kan gøre vores fælles visioner til mere realistiske handleplaner. Kan vi på erhvervssiden trække større virksomheder til ? vil vi det ? eller ønsker vi at satse på trække større butikker til ? og hvilke tiltag skal vi gøre i den forbindelse. Det kan kun gøres gennem godt samarbejde, og via en energisk og utraditional indgangsvinkel, for en ting må vi gøre os klart, intet kommer af sig selv. 3. vi vil arbejde indenfor områder, som ikke alene vil gavne Halsnæs borgerne,
men samtidig arbejde på at gøre vores kommune mere attraktiv og inspirerende for nye tilflyttere.I samme ombæring skal vi sikre os at vi er i stand til at fast holde vores unge mennesker i kommunen, så de ikke blot flytter til de byer hvor uddannelsesstederne er, og bosætter sig her. Vi vil arbejde på at vi i Halsnæs får skabt nogle værdier, som de også
påskønne så meget at de efter endt uddannelse ønsker at flytte tilbage til Halsnæs
kommune.
OBS - OBS - OBS
2 VP-partier!
”Vi gør opmærksom på, at Visionspartiet og Visions-Partiet er to forskellige partier. Visionpartiet opstiller lokalt i Halsnæs kommune medens Visions-Partiet stiller op i region Hovedstaden, Syddanmark og Sjælland samt i Næstved og Køge kommuner. Begge partier beklager den forvirring, dette utilsigtede navnesammenfald kan give”. |
Vores opfordring til alle er, sæt jer ned og overvej, hvordan er dit ideelle billede af Halsnæs kommune 2015 ?
Vi i visionspartiet vil arbejde med en politik hvor vi udfra visioner og handleplaner vil gøre Halsnæs kommune mere attraktiv og salgsbar, for det er den eneste måde at gøre forholdene for vores unge og ældre bedre. Politisk vil man sige at dette er meget liberalt, men vi ønsker ikke at lægge os fast på en bestemt politisk fløj, men ønsker at samarbejde med alle som er visionære, og man skal huske at politik er at ville, som en kendt politiker en gang har sagt.
|